Annonce

Annonce

Fødevareminister Jacob Jensen (V) har suppleret landbrugets tørkeplan med fem nye initiativer. Foto: Uffe Bregendahl

Ny tørkepakke: Minister lemper foderkrav til økologer

Fødevareministeren supplerer nu tørkeplanen med fem nye tørkeinitiativer, oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

”Vi giver blandt andet økologerne en hjælpende hånd i forhold til deres andel af grovfoder til dyrene, og at der kan tages slæt på braklagte efterafgrødearealer,” siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V).

På trods af enkelte dage med regn er landbruget fortsat hårdt ramt af tørken, og derfor supplerer ministeren nu tørkeplanen med fem nye initiativer. Fortsætter tørken, kan der desuden blive behov for at lancere yderligere indsatser senere på sommeren. Efterfølgende kan der samtidig tegne sig et samlet billede af konsekvenserne for tørken for landbruget, så der med udgangspunkt i bl.a. høstresultater kan laves en vurdering af, hvad det eventuelt giver anledning til af yderligere initiativer.

”Selvom vi allerede har iværksat en række tørkeinitiativer, må vi desværre se i øjnene, at tørken ser ud til at fortsætte. Vi har undersøgt flere muligheder, og på den baggrund iværksætter vi nu yderligere initiativer som supplement til de første initiativer. Derudover følger vi fortsat udviklingen hen over sommeren, hvor yderligere initiativer også kan komme på banen, hvis der fortsat ikke er kommet regn,” siger ministeren.

FEM NYE INITIATIVER:

  • Mulighed for lavere andel grovfoder for økologiske drøvtyggere
  • Force majeure ved krav til afgrøderotation
  • Force majeure i ordningen tilskud til privat skovrejsning
  • Midlertidig tilladelse til slæt på enkelte braklagte arealer
  • Udnyttelse af fleksibilitet for opfyldelse af efterafgrødekravene

Flere artikler fra samme sektion

30 års data viser, hvordan klimaet har ændret sig i Midtjylland

De seneste 30 år har budt på højere temperaturer og øgede mængder nedbør i Midtjylland, viser data fra en vejrstation ved Foulum. Det stiller krav til landbrugets omstillingsevne, siger forsker.

08-05-2024 3 minutter Klima,   Forskning

Ny dyrevelfærdsrapport viser en stigning i antallet af politianmeldelser

Fra 2021 til 2022 skete der en fordobling i antallet af politianmeldelser mod kvægproducenter og en stigning på knap 30 pct. mod griseproducenter. Det skyldtes især manglende pleje af syge eller tilskadekomne dyr.

03-05-2024 5 minutter Dyrevelfærd

Debat om oksens fremtid: Skal oksekød være det nye champagne?

Det er kun godt, at koen bliver udskældt for tiden, mener Rune Sørensen, indehaver af restaurant Hærværk. Her serveres der oksekød, men kun i små mængder og kun fra kvæg, der har ydet naturpleje. Rune Sørensen mener, at udskældningen er nødvendig for at rejse en debat om vores madvaner.

03-05-2024 8 minutter Kvæg,   Forbrug,   Klima